Arkiv for kategorien ‘gæste skribent’

Dan “the Man”

onsdag, 24. september 2008

Denne gang er det Dan der er gæste skribent. Jeg har været meget glad for at lære Dan at kende, et nemmere menneske at holde af skal man lede længe efter og samtidig som det fremgår af hans inlæg er han utrolig beskeden og ydmyg. Men lad jer ikke snyde det er en helt enorm præstetion Dan har lavet..
Ordet er dit Dan.

Et gammelt ordsprog siger ”Æres den som æres bør”
Da jeg startede min rejse mod et bedre liv, var jeg mindst af alt bekymret for at fejle.

”loosing was not an option”.
Det at tabe en masse kilo, og helst så hurtigt som muligt, var en kamp for mig selv og imod den del af min hjerne der tidligere altid havde fejlet når det kom til behovsudsættelse.

For ca. 25 år siden lavede man et eksperiment i et stort skoledistrikt i USA. Alle børn der startede i skole fik i allerførste time af vide, at deres lærer ville forlade lokalet efterladende sig en stor skål med slik. Inden læreren gik, sagde han / hun, at alle elever måtte tage 1 stykke med det samme, eller vente til han / hun kom tilbage, hvor de så ville få et ekstra stykke som bonus. Der blev ført statistik over hvilke elever der havde taget 1 stykke, og hvilke elever der var i stand til at behovsudsætte, og da de så mange år senere tog deres eksamen, blev deres karakterer sammenholdt med statistikken. Det viste sig, at de elever der havde været i stand til at behovsudsætte i fik et karaktergennemsnit der lå 10 % højere end de der ikke magtede det.

Hvorfor er det, at når vi godt ved at belønningen vil blive noget større, hvis vi gør en ting frem for en anden, at vi så alligevel vælger den mindst favorable? Jeg kender ikke svaret, men om nogen, kender jeg konsekvensen af den manglende logik.

Da jeg var allerstørst, og endelig indså, at nu skulle der ske noget drastisk, vejede jeg 220 kg. Mit liv var ét stort fravalg. Jeg frygtede noget så banalt som hvide havestole, biografture, radiobiler mm. Jeg havde gået i alt for mange år og bare været passager i mit ejet liv, i stedet for at tage rattet i hånden.


Dan før.

Jeg sagde begge min fuldtidsjobs op og tog på Ubberup Højskole i 2 omgange. 10 ½ mdr. og 112 kg. senere var målet nået. Jeg har knoklet for hvert eneste kilo - gået flere tusinde km. i alt slags vejr, spist mindre slik, kage og andet usundt end 99,5 % af befolkningen i perioden. Men hallo, det var super nemt, for jeg kunne hver eneste dag / uge / måned se resultater. Uge for uge raslede kiloerne af. Så er det ikke svært at holde fokus. Andre mennesker har af uforklarlige årsager ikke samme høje forbrænding, og for nogen er den helt gået i stå.


Dan til vores bryllup.

Jeg kender ikke et mere ærligt menneske end dig Jannik - ”No bullshit – what you see is what you get”.

Jeg kan kun sige at hvis jeg havde mødt dine forhindringer, så havde jeg sandsynligvis for længst givet op. Du giver ikke op og din indsats og vilje er meget mere beundringsværdigt end det jeg har præsteret.

Pas godt på dig selv og Carolien

Hilsen din største fan ( Dan )

Ferie lukket……………

fredag, 13. juni 2008

Vi drager på 2 ugers ferie ( forældre sponsoret ) i Bulgarien. Mere følger hvis der er inet adgang ellers når jeg retunere.

Have phun ses

(husk hvis i keder jer at drage til 24t lørdag og heppe på Hustlerne og Kanonkuglen )

Bag hver sky gemmer sig en sol!

søndag, 13. april 2008

Dette gæste inlæg er skrevet af min ven Nadia der idag tager endnu en tur på Ubberup God tur til hende og de andre jeg kender der starter idag.

Det er sjovt som livet kan udarte sig på måder man aldrig havde kunnet forestille sig, turde håbe på, forvente eller ydermere slet ikke have i tankerne. Forskellige aspekter kan pludselig få en større betydning end man troede mulige, og med alle disse oplevelser, erfaringer danner man sig sin identitet, og finder sine værdier.

En lille præsentation af hvem jeg er, vil nok være på sin plads! Jeg har været så heldig at lære Jannik at kende under et ophold på Ubberup højskole aka.” Tykkeskolen!”;) Helt præcis var det efterårsholdet 2007, hold 22! Mit navn er Nadia jeg er 19 år (snart 20!:P…) og har nok gennemgået et af de mest oplevelsesrige år i mit liv, hvor der er sket mange omvæltninger, og hvor mange nye bekendtskaber er skabt! Det er netop dette som jeg vil komme lidt nærmere ind på!

Inden jeg kom til Ubberup, havde jeg haft et dejligt stabilt liv. Klarede mig som jeg skulle i skolen, havde venner, en dejlig familie - udstrålede egentlig at være en glad og lykkelig pige! Men bag facaden gemmer sig altid en sandhed som kun få kender til.  Egentlig var jeg en pige som bare havde lært at klare mig i den situation jeg nu engang stod i – overvægtens onde cirkel!

Dette liv med altid at skulle bruge 200% energi på at ens deller var så lidt synlige som muligt, at holde sig neutral i mange henseender, ikke at satse på nogen anerkendelse fra drenge,  ikke altid turde komme på banen med sin mening eftersom overvægten langsomt  havde ædt selvtilliden op, og generelt  leve dette liv i ren anonymitet var en forhindring for uhyggelig mange ting. Ikke at forglemme, at den fik placeret én i den røde zone for livsstilssygdomme!

Men den samme historie om igen med adskillige slankekure som ikke lykkes, diætister, der heller ikke får ordentlig fat i kerneproblemet for ens overvægt osv. osv., skulle heller ikke være min vej ud af overvægten.

Jeg bestod min studentereksamen juni 2007. Planen var nu at jeg skulle til Spanien og tilbringe et år med arbejde, stifte bekendtskab med kulturen og ikke mindst sproget.  Intet skulle kunne forhindre dette! Men med henblik på mine indledende ord, sker der uventede ting i ens liv, som kan få meget stor betydning! I dette tilfælde blev det at mine forældre tilbød mig at tage en tur på Ubberup.  Jeg havde undersøgt stedet for nogle år siden, men min alder havde gjort det ikke var muligt at blive optaget, og jeg havde derfor lagt det på hylden igen. Men jeg var lidt splittet ved muligheden for at skulle på ubberup. For der var ikke noget jeg mere ønskede end at kunne blive slank og være ude for alle farezoner! Men samtidig var jeg så opsat på Spanien og bange for hvad et ophold på ubberup egentlig ville betyde. Med det mener jeg, at for første gang skulle jeg nu forholde mig intenst til min overvægt, se mig selv i spejlet og erkende hvad der egentlig var sket. Det havde jeg undgået fint indtil nu! Men jeg vidste også at det eneste, der ville give mig muligheden for at finde mig selv helt, var at slippe kiloene fordi de hele livet havde placeret mig i en rolle som jeg kunne forholde mig til – ”DEN TYKKE PIGE”.

Det var denne rolle jeg nu skulle til at forlade. Uden støtte fra folk som Jannik, Bettemus ( Brith ), Anders, Kimse, ikke mindst alle lærerne på ubberup og mange flere var det aldrig lykkedes mig at nå frem til hvor jeg i dag er. Jeg siger ikke Ubberup var idyl hele vejen igennem, det er et minifængsel til tider, men det giver bestemt én muligheden for at grave dybere ned i sig selv, og ikke mindst være afslappet med sin overvægt og den kamp man er i gang med, i og med alle omkring én er i samme båd.

Opholdet på ubberup ændrede mange flere ting i mit liv end jeg havde troet. Jeg var af den overbevisning at det man ville opnå var et vægttab. Men det gav mig også muligheden for at lære mig selv bedre at kende. Jeg lærte at ytre hvor mine grænser gik, og sætte mig selv lidt i første række. Det har jeg især kunnet nyde godt af hernede i Spanien, hvor tingene på ingen måde har udviklet sig som beregnet.  I gamle dage havde jeg bare fortsat uden at fortælle omverdenen om hvor dårligt det egentlig gik. Men har lært jeg skal bruge mit netværk, de er der for at hjælpe! Det er endt med at jeg nu tager hjem til DK til april og vil bruge 3 måneder på ubberup igen, for at smide de sidste kilo som mangler! Jeg er nu meget afbalanceret med det hele og er glad for igen at have en plan! For det jeg i bund og grund ønsker er at være færdig med dette projekt førend jeg kan overgive mig 100% til udlandet.

Men for at slutte de indledende ord af viser min lille beretning, hvordan en beslutning som Ubberup har ændret mit liv! Hvor jeg følte mig allermest fortabt, og viste en anden udadtil end den jeg virkelig var, ændrede Ubberup alt for mig! Har for det første fået venskaber for livet, jeg tør nu være stolt af mig selv! Har nu opnået et vægttab på 22,5 kg. Spanien endte ikke som planlagt, men det får en chance igen er jeg sikker på, skal bare have et meget vigtigt projekt afsluttet først! Jeg tror på man bliver stærk af forhindringerne man møder på livets vej, og indtil videre er det modsatte ikke bevist for mit vedkommende.

 

Det er derfor jeg lever efter ordsproget: ”Bag hver sky gemmer sig en sol”. For selv hvor man finder alt uden nytte, der ingen udgang er at se, kommer løsningen! Min blev Ubberup, hvad jeres har været/bliver, vil tiden vise, men komme - det skal den nok! Det eneste råd er,  at man skal være åben overfor de døre, der åbner sig for én, trods de ikke går i den retning som planlagt.

Held og lykke til jer alle!

Nadia.

 

Vinter i Danmark

mandag, 14. januar 2008

Lidt forsinket, men for snart 2 uger siden, var det snevejr i Værløse.

Kl.20.00 skulle vi jo lige lege lidt. Den første sne skal fejres og jeg elsker at lave snemænd. Sådan var det også i år og snemanden blev endda større end sidste år. Jannik kunne godt lide at se på, mens jeg arbejdede. Naboerne kom også. Børnene skulle selvfølgelig lege med sne og forældrene skulle jo også kaste lidt med sne.

Min snemand:

Færdig

Da vejrmanden i fjernsynet sagde, at det vil blive tøvejr dagen efter, skulle jeg jo lige vise min snemand, at han var elsket i den korte tid han var på denne jord. Så skulle der kysses lidt. Jeg synes han var lidt kold ;) men ellers var det meget godt. Normalt er det ikke tilladt at kysse andre mænd, men denne gang måtte jeg godt :)

Jannik fik også lov til at kysse en snetøs, men det ville han ikke. Nok fordi han først selv skulle lave hende :p

Kys snemand

Udsigten fra døren var også meget smukt:

View

Dagen efter var der kun små sne-bolde tilbage. Resten var væk. Til næste gang :)