Dan “the Man”

Denne gang er det Dan der er gæste skribent. Jeg har været meget glad for at lære Dan at kende, et nemmere menneske at holde af skal man lede længe efter og samtidig som det fremgår af hans inlæg er han utrolig beskeden og ydmyg. Men lad jer ikke snyde det er en helt enorm præstetion Dan har lavet..
Ordet er dit Dan.

Et gammelt ordsprog siger ”Æres den som æres bør”
Da jeg startede min rejse mod et bedre liv, var jeg mindst af alt bekymret for at fejle.

”loosing was not an option”.
Det at tabe en masse kilo, og helst så hurtigt som muligt, var en kamp for mig selv og imod den del af min hjerne der tidligere altid havde fejlet når det kom til behovsudsættelse.

For ca. 25 år siden lavede man et eksperiment i et stort skoledistrikt i USA. Alle børn der startede i skole fik i allerførste time af vide, at deres lærer ville forlade lokalet efterladende sig en stor skål med slik. Inden læreren gik, sagde han / hun, at alle elever måtte tage 1 stykke med det samme, eller vente til han / hun kom tilbage, hvor de så ville få et ekstra stykke som bonus. Der blev ført statistik over hvilke elever der havde taget 1 stykke, og hvilke elever der var i stand til at behovsudsætte, og da de så mange år senere tog deres eksamen, blev deres karakterer sammenholdt med statistikken. Det viste sig, at de elever der havde været i stand til at behovsudsætte i fik et karaktergennemsnit der lå 10 % højere end de der ikke magtede det.

Hvorfor er det, at når vi godt ved at belønningen vil blive noget større, hvis vi gør en ting frem for en anden, at vi så alligevel vælger den mindst favorable? Jeg kender ikke svaret, men om nogen, kender jeg konsekvensen af den manglende logik.

Da jeg var allerstørst, og endelig indså, at nu skulle der ske noget drastisk, vejede jeg 220 kg. Mit liv var ét stort fravalg. Jeg frygtede noget så banalt som hvide havestole, biografture, radiobiler mm. Jeg havde gået i alt for mange år og bare været passager i mit ejet liv, i stedet for at tage rattet i hånden.


Dan før.

Jeg sagde begge min fuldtidsjobs op og tog på Ubberup Højskole i 2 omgange. 10 ½ mdr. og 112 kg. senere var målet nået. Jeg har knoklet for hvert eneste kilo - gået flere tusinde km. i alt slags vejr, spist mindre slik, kage og andet usundt end 99,5 % af befolkningen i perioden. Men hallo, det var super nemt, for jeg kunne hver eneste dag / uge / måned se resultater. Uge for uge raslede kiloerne af. Så er det ikke svært at holde fokus. Andre mennesker har af uforklarlige årsager ikke samme høje forbrænding, og for nogen er den helt gået i stå.


Dan til vores bryllup.

Jeg kender ikke et mere ærligt menneske end dig Jannik - ”No bullshit – what you see is what you get”.

Jeg kan kun sige at hvis jeg havde mødt dine forhindringer, så havde jeg sandsynligvis for længst givet op. Du giver ikke op og din indsats og vilje er meget mere beundringsværdigt end det jeg har præsteret.

Pas godt på dig selv og Carolien

Hilsen din største fan ( Dan )

4 kommentarer til “Dan “the Man””

  1. tusindsmil siger:

    Imponerende… ganske enkelt imponerende. Rørende bedrift, tillykke ikke mindst!

  2. Kristoffer Jensen siger:

    Respekt for at tage tyren ved hornene…
    Man må sige der er noget af en forandring at spore på før- og efter-billedet…

  3. Lars siger:

    Imponerende, det er en fantatisk bedrift på den måse at skabe sig et nyt liv og en ny krop - respekt!

  4. Lea siger:

    Ja, jeg er lige så imponeret som alle andre. Det er så godt gjort. Ville gerne gøre det efter i min skala, men tror ikke jeg kan eftergøre det. Forsøger i hvert fald.

    Du snakkede om en undersøgelse, og at mennesker, der kunne behovsudsætte, fik mere i karakter end dem, der ikke kunne. Det handler også om koncentrationsbesvær osv. Hvis man har det, får man lavere karakter, så det kommer også inde over undersøgelsen.

Skriv en kommentar